Ide2018-10-01T07:58:53+00:00

Ide

Et hjerte for alle er en forening der blev dannet i 2008, efter initiativ af JydskeVestkystens lokalredaktør Mikael Justesen. Formålet var at afskaffe den fattige jul i Aabenraa Kommune, ved hjælp af pengeindsamling via avisen og salg af hjertesmykke, som trængende familier så kunne søge og få del i. Det første år løb indsamlingen op i 250000 kr, som blev fordelt blandt 160 familier.

Julehjertebyen på Storetorv i Aabenraa tog sin begyndelse i 2009, efter initiativ af Malene Bruhn der som enlig mor ønskede, at skabe et byrum hvor ALLE kunne få en hjertevarm oplevelse – ganske GRATIS. Tanken var at skabe jul anno 1850, hvor historiske kopier af huse fra området, skulle danne rammen og frivillige i historisk dragt skulle skænke hjertevarmen. Der bages æbleskiver på brændekomfur, koges risengrød, suppe mm. Alt i Julehjertebyen er sponseret og doneret af folk generelt og af Aabenraa kommunes erhvervsliv, hvilket er det der gør det muligt at dele det ud ganske gratis.

Hvis man alligevel ønsker at støtte julehjælpsindsamlingen, står der Sparehjerter rundt i husene og på torvet hvori man kan donere penge. Pengene gives ubeskåret til foreningen Et hjerte for alle, som forestår uddelingen. Hvert år deles der ca 500.000 kr ud til folk der har søgt julehjælp fra foreningen. Læs mere om uddelingen på ethjerteforalle.dk